Amnesty International i Frøslevlejren

}

Åbningstider

09.00 – 17.00 dagligt
fra 1. april til 31. oktober

Entré

Der er gratis
at besøge udstillingen

Velkommen til Amnesty International i Frøslevlejren

Se udstillinger, og få information om menneskerettigheder

Frøslevlejren husede under 2. verdenskrig danske fanger og står nu som et nationalt mindesmærke fra krigen. Selvom fangerne ikke led under de samme forfærdelige forhold som i de tyske kz-lejre, levede man stadig i fangenskab. Fangerne levede i konstant usikkerhed og frygt for, hvad der kunne ske – en skæbne, der stadig er en realitet for tusindvis af mennesker i hele verden, og som Amnesty International gør en stadig indsats for at bekæmpe.

 

Amnesty Frøslev

Amnesty Frøslev har udover en permanent udstilling og i formation om Menneskerettighedserklæringen skiftende temaudstillinger, temaer der følger Amnestys internationale og nationale kampagner Eksempler på nogle af temaerne gennem årene:

Tortur, dødsstraf, samvittighedsfanger, bloddiamanter,modig, diskrimination, digital vold, tvangsarbejde, modig og covid 19.

Besøg Amnesty International i Frøslevlejren, se udstillinger og få information om Amnestys kampagner.

Se flere af kunstneren Jens Galschiøts udstillede skulpturer:

  • Et råb om retfærdighed
  • Den gravide teenager
  • Geværet
  • Børnehænder
  • Den lille pige med svovlstikkerne
  • Fragment af skamstøtten

Du har også mulighed for at være aktiv i Amnesty Internationals arbejde for menneskerettighederne.

  • Skriv under på de aktuelle kampagner
  • Tilmeld dig SMS-netværket Lifeline
  • Støt Amnestys arbejdsgruppe om børn
  • Meld dig som kustode i Amnesty Frøslev
  • Meld dig ind i Amnesty International

Du kan handle i vores lille butik, hvor vi har Fairtradevarer og Amnestyvarer – eller du kan købe en bog i vores bogcafe.

Håb for en verden uden dødsstraf

Amnesty International udgiver hvert år en statistik om dødsstraf verden over. Den viser, at over halvdelen af verdens lande nu har afskaffet dødsstraf. Da Amnesty International i 1977 begyndte kampagner mod dødsstraf, havde kun 17 lande afskaffet dødsstraf.

Amnesty Internationals kamp for at få afskaffet dødsstraffen er kommet adskillige skridt nærmere målet med færre henrettelser og dødsdomme end året før. Fire lande står for 84% af henrettelserne. Det viser årets statistik over brugen af dødsstraf.

”Dødsstraffen er et symptom på en voldskultur – ikke en løsning på den. Vi ved, at vi med hjælp fra mennesker over hele verden kan sige fra overfor denne grusomme straf og sætte en stopper for dødsstraf overalt” – Sahil Shetty, international generalsekretær.

Amnesty International

Amnesty International er en global menneskerettighedsbevægelse, der kæmper for frihed, retfærdighed og værdighed for hvert enkelt menneske. Bevægelsen er uafhængig af politiske ideologier og økonomiske interesser. I Amnesty International arbejder de hver dag for at skabe opmærksomhed på mennesker, der er fanget i brutalitet og undertrykkelse. Deres arbejde medvirker til, at de ansvarlige stilles til regnskab.

Amnesty Internationals arbejde har i en lang række af de sager resulteret i:

  • At en dødsdom er blevet omstødt
  • At en samvittighedsfange er blevet frigivet
  • At en tvangsflytning er blevet forhindret
  • At arbejdsforhold er blevet forbedret
  • At en retfærdig rettergang er blevet sikret

Den britiske sagfører Peter Benenson hørte om to portugisiske studenter, der under Salazars diktatur havde skålet for friheden. Prisen for denne skål kostede de to studenter en dom på syv års fængsel. Det vakte Peter Benensons vrede, og han skrev en artikel til The Observer: The Forgotten Prisoners. Artiklen vakte stor opsigt – den førte til den første kampagne for samvittighedsfanger og blev grundlaget for Amnesty Internationals start i 1961. Hurtigt efter fulgte flere aktioner for samvittighedsfanger, og der blev oprettet sektioner i flere lande. Amnesty International er i dag til stede i 80 lande.

The forgotten prisoners – Den måske mest virkningsfulde artikel nogensinde.

Få mere information

Mere information om Amnesty International i Frøslevlejren fås ved henvendelse til Frøslevudvalget:

Amnestys udstilling i barak W6
tlf. 74676177

Amnestys sekretariat tlf. 33456565

Mere information om Amnesty International findes på hjemmesiden www.amnesty.org

Udstillingen

I Frøslevlejren hos Amnesty International kan du se alt materiale om deres arbejde for menneskerettigheder.
 

BLIV FRIVILLIG
KUSTODE I
FRØSLEVLEJREN

Amnesty Frøslev søger frivillige kustoder til at passe udstillingen.

Hvis du har lyst til at bruge en uge på aktivt, spændende og lidt anderledes Amnesty-arbejde i sommerhalvåret, er det måske en ide at melde dig som kustode?

Tag kontakt til Margit Biehl Hansen på mail: margitbiehl@live.dk og hør mere om kustodejobbet.