Dyk ned i Frøslevlejrens historie

I Frøslevlejren får du en helt unik oplevelse: Lejren byder på en fantastisk historie, der spænder helt tilbage fra den tyske besættelse under 2. verdenskrig til i dag.

Historien kan du opleve, når du besøger lejren og alle de museer og udstillinger, som i dag har til huse i barakkerne. Og inden dit besøg kan du her få lidt flere informationer om baggrunden for lejren.

Frøslevlejren under 2. verdenskrig

Frøslevlejrens historie starter i 1944, hvor lejren blev oprettet med det formål at huse Det Tyske Sikkerhedspolitis fanger i det besatte Danmark. Lejren blev oprettet på dansk initiativ for at undgå, at flere danske statsborgere blev deporteret til de urovækkende kz-lejre i Tyskland. Der var også et ønske fra dansk side om, at fangerne, som allerede var blevet deporteret, kunne komme tilbage til Danmark i Frøslevlejren. I alt var cirka 12.000 danskere indespærret i Frøslevlejren fra august 1944 til maj 1945.

Selvom Danmark var besat af tyske soldater, var Danmark og Tyskland ikke formelt i krig.

Danmark blev betragtet som et uafhængigt, selvstændigt land. Det var derfor, at det lykkedes for de danske myndigheder at etablere Frøslevlejren. Den danske stat betalte for opførelse og drift, mens det var chefen for det tyske Sikkerhedspoliti i Danmark, som drev lejren.

Frøslevlejrens historie begyndte den 13. august 1944. Her ankom de første 750 fanger til Frøslev fra Horserødlejren på Sjælland. Sammen med fangerne ankom det tyske kommandantskab, der bestod af personel fra SS og det tyske politi.

Et usædvanligt arrangement

Det tyske kommandantskab var ikke de eneste, som ankom til lejren. Det var nemlig lykkedes for de danske myndigheder at overtale tyskerne til at lade det danske fængselsvæsen stå for forplejningen af de danske fanger. Fængselsvæsnet, der også blev kaldt for Den Danske Forvaltning i Frøslevlejren, fik til huse lige uden for lejren. Aftalen var et udtryk for Danmarks særstatus i det tyskbesatte Danmark. Fængselsvæsnet havde dog ingen beføjelser inde i lejren.

Dagligdagen i Frøslevlejren

I lejren fik fangerne et vist selvstyre, som i andre tyske lejre. Den tyske lejrkommandant udpegede en lejrleder blandt fangerne, en såkaldt “Lagerälteste”. Og i hver fangebarak blev der også udpeget en barakformand, ligesom der blev udpeget arbejdsledere. De ledende fanger skulle holde øje med deres medfanger og sørge for, at fangerne overholdt lejr-reglementet.

Frøslevlejren var anderledes end de tyske kz-lejre. I de tyske kz-lejre udviklede fangeselvstyret sig til et barskt hierarki, men i Frøslevlejren blev det et skjold mellem fangerne og den tyske lejrledelse. En af grundene hertil var, at der i Frøslevlejren ikke var samme knaphed på fødevarer som i andre lejre. Derfor var fangerne i Frøslevlejren ikke nødt til at kæmpe mod deres medfanger for overlevelse.

Tidligere Frøslevfanger har kaldt lejren for “verdens mærkeligste kz-lejr”. Det skyldes måske, at den tyske lejrledelse i det store og hele optrådte mådeholdent overfor fangerne i lejren. Ligesom epidemiske sygdomme, sult og ydmygelser stort set ikke forekom.

Deportationerne

Men Frøslevlejren opfyldte ikke helt sit formål. På trods af alle aftalerne med tyskerne blev cirka 1600 Frøslevfanger alligevel deporteret til kz-lejre i Tyskland. Cirka 230 af de deporterede fanger døde.

Efter befrielsen i maj 1945

Umiddelbart efter Tysklands kapitulation den 5. maj 1945 skiftede lejren navn til Fårhuslejren.

Navneskiftet skete under retsopgøret efter Besættelsen. Her blev lejren først anvendt som interneringslejr og sidenhen som straffelejr for såkaldte landssvigere. Det var personer, der havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Fårhuslejren var Danmarks største straffeanstalt for landssvigere.

Den danske hær overtog lejren i november 1949. Nu fik den navnet Padborglejren, og blev fra 1949-1968 anvendt som kaserne af det dansk forsvar, fra 1968-1975 af Civilforsvaret.

I 1969 blev Frøslevlejrens Museum oprettet på initiativ af tidligere Frøslevfanger. Staten påtog sig via Nationalmuseet driften af museet.

Den Selvejende Institution Frøslevlejren

 I 1983 besluttede Sønderjyllands Amt og Bov Kommune at oprette Den Selvejende Institution Frøslevlejren (D.s.i. Frøslevlejren). Den blev stiftet den 1. januar 1984, og er grunden til, at du i dag kan besøge en af de bedst bevarede lejre fra 2. verdenskrig.

Kom, og besøg Frøslevlejren, og få et levende indblik i lejren, hvor cirka 12.000 danskere var indespærret.