Historie

Arrangementer

4. maj arrangement

 

Danmarks befrielse markeres.

 

Til minde om Danmarks befrielse 1945 afholdes der mindehøjtidelighed hvert år i Frøslevlejren den 4. maj.

Der lægges blomster ved mindestenen til ære for de ca. 230 Frøslevfangere, som døde i tysk kz-lejr.

 

Se billeder fra 4. maj 2016

 

 

Se program for 4. maj 2017

 

Kontaktoplysninger

 

Adresse

D.s.i. Frøslevlejren

Lejrvejen 105

6330 Padborg

CVR-nr.42860654

 

Teknisk servicemedarbejder

Benny Frederiksen

Tlf: 74670102

 

Administration

Stine Hegner Ellesgaard

Tlf: 73767184

Aabenraa Kommune

Kultur, Plan & Fritid

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

Email: shell@aabenraa.dk

 

 

 

 

 

 

HISTORIE

Frøslevlejren blev oprettet i 1944 og husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i det besatte Danmark. Lejren blev oprettet på dansk initiativ og for at undgå yderligere deportationer af danske statsborgere til kz-lejre i Tyskland. Man ønskede, at allerede deporterede fanger kunne bringes tilbage til denne lejr.

 

Trods den tyske besættelse var der formelt ikke krig mellem Danmark og Tyskland.

Danmark blev betragtet som uafhængigt, selvstændigt land. Det var på denne baggrund, at det lykkedes for de danske myndigheder at få etableret Frøslevlejren. Den danske stat betalte for opførelse og drift, men det var chefen for det tyske Sikkerhedspoliti i Danmark, som drev lejren.

 

Den 13. August 1944 ankom de første 750 fanger til Frøslev fra Horserødlejren på Sjælland. Sammen med disse fanger ankom også det tyske kommandantskab bestående af personer fra SS og det tyske politi.

 

Et særegent arrangement

 

Endelig ankom også personale fra det danske fængselsvæsen. Det var lykkedes for de danske myndigheder at overtale tyskerne til at lade fængselsvæsenet stå for fangernes forplejning.

Dette særegne arrangement var udtryk for Danmarks særstatus i det tysk-besatte Europa. Fængselsvæsenet også kaldet den danske Forvaltning i Frøslevlejren, havde dog ingen beføjelser inde i lejren, men havde til huse lige udenfor.

 

Som i andre tyske lejre fik fangerne et vist selvstyre. Den tyske lejrkommandant udpegede blandt fangerne en "Lagerälteste" dvs. en lejrleder, og i hver fangebarak blev der udpeget en barakformand. Der blev endvidere udpeget arbejdsledere etc. Disse ledende fanger skulle holde justits blandt deres medfangere i alle forhold.

 

I de tyske kz-lejre udviklede fangeselvstyret sig til et barskt hierarki, men i Frøslevlejren blev det et skjold mellem fangerne og den tyske lejrledelse. Dette skyldtes, at der i Frøslevlejren ikke var basis for en rå overlevelseskamp mellem fangerne, for der var ikke knaphed på fødevarer.

 

I det store og hele optrådte den tyske lejrledelse mådeholdent overfor fangerne. Når man dertil lægger at epidemiske sygdomme, sult og ydmygelser stort set ikke forekom, retfærdiggør det, at tidligere Frøslevfanger har kaldt lejren "Verdens mærkeligste kz-lejr".

 

Imidlertid opfyldte Frøslevlejren ikke helt sit formål: Trods alle aftaler deporterede tyskerne ca. 1600 Frøslevfanger til kz-lejre i Tyskland og ca. 230 af dem døde.

I alt var ca. 12.000 danskere indespærret i Frøslevlejren fra august 1944 til maj 1945.

 

 

Efter befrielsen i maj 1945

 

Umiddelbart efter den tyske kapitulation den 5. maj 1945 tømtes Frøslevlejren for fanger.

 

Lejren skiftede navn til Fårhuslejren og fik nye fanger.

Under retsopgøret efter besættelsen blev lejren først anvendt som interneringslejr, siden som straffelejr for såkaldte landssvigere, dvs. personer, som havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Fårhuslejren var Danmarks største straffeanstalt for landssvigere.

Den danske hær overtog i november 1949 lejren, som nu fik navnet Padborglejren. Det var nu en kaserne, som fra 1968-1975 blev anvendt af Civilforsvaret.

I 1969 blev Frøslevlejrens Museum oprettet på initiativ af tidligere Frøslevfanger. Staten påtog sig driften af museet via Nationalmuseet.

 

D.s.i. Frøslevlejren

 

I 1983 besluttede Sønderjyllands amt og Bov Kommune at oprette Den selvejende institution Frøslevlejren (D.s.i. Frøslevlejren), der blev stiftet den 1. januar 1984.

Baggrunden for oprettelsen af institutionen var, at Civilforsvaret med udgangen af 1983 skulle forlade lejrområdet og i henhold til kontrakten med Skov og Naturstyrelsen nedrive alle barakker, undtagen barak H4 og hovedtårn F, som dannede rammen om Frøslevlejrens Museum.

 

For at opretholde områdets store værdi som en af de få bevarede lejre fra 2. verdenskrig blev D.s.i. Frøslevlejren stiftet. Formålet var at genopbygge lejren, samt at drive og bevare lejren som et historisk mindesmærke fra 2. verdenskrig.

 

Bygningerne blev udlejet til en række institutioner og organisationer.

 

På foranledning af Folketinget i 2001 blev der etableret en national mindepark i Frøslevlejren. Selve fangeområdet, naturen og endelig belysningen blev gjort mere autentisk.

 

Copyright © D.S.I. Frøslevlejren 2013